Handelsbetingelser - Wasps living

Produktet blev tilføjet til kurven

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Ved bestilling afsendes ordren indenfor 1 til 3 hverdage. Leveringstiden kan så afhænge af de forskellige forsendelsesmuligheder. Alle varer sendes med GLS, Post Danmark eller med DAO. Alle varer leveres så længe lager haves.

waspsliving.dk tager forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.


Returret (fortrydelsesret)

Skulle du mod forventning fortryde købet, kan enhver vare returneres inden for 14 dage fra den dato du har modtaget varen.  Hvis du fortryder dit køb, skal du returnere varen i væsentlig samme stand som du modtog den. Dette betyder, at varen skal være ubrugt, med alle originale mærker påsat og varen må ikke være brugt.  Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. Du skal selv betale returfragten for varer, der returneres eller byttes. Såfremt du ønsker penge tilbage for en eller flere varer, sender du blot varen/varerne retur sammen med kopi af din faktura eller ordrebekræftelse.

Købssummen refunderes til din konto inden for ca. 7 dage.

 

Ombytning

Skulle du mod forventning fortryde købet, kan enhver vare ombyttes inden for 14 dage dage fra den dato du har modtaget varen. Du betaler returfragten for varer der ombyttes. waspsliving.dk sender derefter den eller de ombyttede varer fragtfrit. Ved returnering henvises til den faktura/følgeseddel, der følger med din ordre. Hvis vi ikke har den ønskede vare på lager, vil varebeløbet blive tilbageført indenfor 7 dage. Varer kan kun ombyttes til varer med samme eller lavere pris. Ønskes en vare til en højere pris, bedes ny ordre afgivet.


Persondata ved køb

I forbindelse med at du foretager indkøb på vores webshop, indsamler vi en række personoplysninger om dig. De oplysninger, som vi registrerer, er: Dit for- og efternavn, dine adresseoplysninger samt din e-mail-adresse. Oplysningerne opbevares ikke krypteret, og de transmitteres heller ikke i krypteret form. I forbindelse med at du handler på vores webshop, accepterer du, at vi giver dig mulighed for at slå disse persondata op via din e-mail adresse eller telefonnummer. Det betyder, at disse persondata er offentligt tilgængelige og kan slås op, såfremt man har adgang til din e-mail adresse eller telefonnummer. Ønsker du at slette disse persondata bedes du kontakte kundeservice, der kan fjerne dine persondata. Kreditkortoplysninger krypteres. Vi lagrer ikke dine kreditkortoplysninger. Såfremt du indtaster dit mobiltelefonnummer accepterer du, at vi kan kontakte dig per SMS med informationer om din ordre. Bemærk at du accepterer vores persondatapolitik (“behandling af dine data”), når du benytter denne webshop, herunder vores brug af cookies.


Reklamation

waspsliving.dk kontrollerer alle varer inden afsendelse. Skulle der alligevel være fejl ved en ekspedition sender du blot varen/varerne retur sammen med kopi af din følgeseddel, faktura eller ordrebekræftelse.

Vi sender en ny intakt vare eller refunderer købssummen til din konto inden for ca. 7 dage. Når du handler på waspsliving.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Varer der returneres med reklamation, bliver repareret eller erstattet af en ny leverance hurtigst muligt. Haves erstatningsvare ikke, vil det betalte beløb blive krediteret. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk: vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller sendt til pakkeshops!

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så forsendelsen kan spores.

 

Returadressen er:

Wasps Living
Pakhusgården 34
5000 Odense C


Andet

Al handel på denne webshop foregår på dansk. Du skal være fyldt 18 år for at handle på waspsliving.dk

– er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

Hvis du skulle have yderligere spørgsmål, kan du få svar på det meste ved kontakte vores kundeservice på info@waspsliving.dk eller tlf. (+45) 31 267 267. Vi beder dig have dit ordrenummer ved hånden.

 

Vi anvender cookies for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Læs mere.

Jeg accepterer

Seneste indlæg

7 oktoberfavoritter der får dit hjem til at stråle! 11/10/2016

Vi har kigget på efterårets trends og tendenser og har fundet frem til 7 Must-haves, der gør efteråret lidt sjovere.

 

1. Coffee Table Books! De to skønne Kinfolk bøger, Home og Table, har banet vejen for de populære coffee table books og der er kun kommet flere til. Der er noget virkeligt lækkert over at bruge disse bøger i indretningen og hvis man gør sig selv den tjeneste rent faktisk at bladre i dem, vil man opdage at de er propfyldt med inspiration og flotte billeder, der kan gøre selv den mest hardcore bolignørd blød i knæene. The Kinfolk Table kr. 375,-. The Kinfolk Home kr. 375,-. Gestalten Modern Delights kr. 295,-. Gestalten Kitchen Kulture kr. 295,-.

 

2. Chunky plaider! De lækre vamsede chunky plaider fra Calm Design har virkelig vundet indpas på det seneste og med god grund. Plaiderne er håndlavede i 100% merinould, utroligt smukke og oser af kvalitet og nordisk stil. Find farven der passer bedst ind i dit hjem og vælg mellem flere forskellige størrelser. Priser fra kr. 1.400,-. Se udvalget her.

 

3. Nagelstager i messing! De smukke STOFF Nagelstager blev introduceret i messing tidligere på året og er på kort tid blevet en øjesten i designverdenen, og det forstår vi godt. Den smukke varme messing giver et flot og eksklusivt look og kan med sikkerhed tilføre dit hjem den helt rigtige efterårsstemning. Pris kr. 349,-. Shop dem her.

 

4. Blåt er hot! Den dybe havblå nuance er én af de helt store efterårsfarver og vi er vilde med den. Der er noget utroligt elegant, ja næsten nobelt, over den smukke nordiske farve og den står flot i kontrast med det minimalistiske og enkle tema der har præget scenen i længere tid. Krukke fra AYTM kr. 170,-. Diffuser fra SKANDINAVISK kr. 349,-. Krukke fra House Doctor kr. 55,-. Pude fra AYTM kr. 675,-. Vase fra Muubs kr. 195,-. Bakker fra Malling Living kr. 349,-.

 

5. Nordisk stel! Det smukke og unikke stel Nordic Sea fra Broste Copenhagen er perfekt til efterårsbordet. Farverne leder tankerne hen på havets dybe grønne og blå nuancer og udstråler både enkelthed og fine detaljer. Et absolut Must-have denne sæson. Se udvalget her.

 

6. Rå materialer! Oktober er måneden hvor naturen plejer at vise sig fra sin smukkeste side, men der er ingen grund til ikke at tage noget natur og råhed med ind i hjemmet og skabe en flot kontrast til det fine og elegante. Muubs er specialist i brugen af fantastiske rå og miljøvenlige materialer lige fra genbrugstræ- og glas til upcycled bildæk. Jernvase kr. 549,-. Tapasfad kr. 269,-. Krukke m/låg kr. 299,-. Lavastensfad kr. 499,-. Terracottakrukke kr. 495,-.

 

7. Bakker! Bakker til krydderier, bakker til parfumer, bakker til servering, bakker til nips og bakker til lys. Uanset hvilket rum vi befinder os i, så bruger vi bakker til opbevaring, samling og fremvisning af utroligt mange ting og det er ganske forståeligt. Det giver et overskueligt og ordnet indtryk og med de mange smukke bakker der findes, er det næsten bare dumt ikke at kaste sig over trenden. Se vores udvalg her.

 

 

Foto credit:
Billede 1: wasps living
Billede 2: Instagram @linda87a
Billede 3: Broste Copenhagen
Billede 4: Nur Design

...
Læs hele indlægget

10 tips til at få det bedste ud af studieboligen 12/08/2016

Selvom det er småt, skal det stadig være godt! Det kan være en udfordring at indrette en lille bolig, så det både ser lækkert ud og man samtidig får udnyttet pladsen bedst muligt. Vi har her samlet vores 10 bedste tips til indretning af studieboligen:

 

1.
Grønne planter er altid en god idé uanset boligstørrelse – det skaber liv og et godt indeklima. Kniber det med gulv- og bordpladsen, så hæng dine planter op på væggen med en fed vægkrukke fra VertiPlants. Priser fra kr. 279,-. Find dem her.

 

2. Kombinér lyd og lys i ét lækkert design og spar dermed både penge og plads. Den superfede højtaler med lys fra Kreafunk fylder meget lidt men har stor lyd og fungerer samtidig som lampe. Pris: kr. 899,-. Find den her.

 

3. Lange læseaftener på sofaen kræver, udover en stor kande kaffe, en lækker plaid og her er denne fra Ib Laursen i 100% bomuld et supergodt bud til kun kr. 125,-. Find den her.

 

4. Jo lysere indretning, des større virker boligen, så prøv at ramme dine plakater ind med smukke rammer i hvidt eller lyst træ. Rammer fra CPH Studio fra kr. 199,-. Find dem her.

 

5. Selv en smule rod kan få en, i forvejen lille, bolig til at virke endnu mindre, så brug en smuk kurv til at samle alt dét, der ligger og flyder. Bloomingville har lavet nogle skønne kurve i søgræs – fed og praktisk opbevaringsløsning. Priser fra kr. 189,-. Find dem her.

 

6. Den fede magasinholder fra By Wirth er et supersmart alternativ, hvis gulvpladsen ikke tillader en klassisk magasinholder. Pris: kr. 385,-. Find den her.

 

7. At kombinere flere funktioner i ét produkt er altid en god idé hvis pladsen er sparsom. Fine krukker med låg er et kæmpe hit, da de både kan fungere som pyntegenstand samt til at opbevare småting som smykker, kontorartikler, opladere, medicin og hvad man ellers aldrig rigtigt har en ordentlig plads til. Trækrukke fra Kristina Dam til kr. 450,-. Glaskrukke fra AYTM til kr. 370,-. Fajancekrukke fra House Doctor til kr. 85,-. Porcelænskrukke fra Ferm Living til kr. 200,-.

 

8. Et stort reolsystem kan godt virke voldsomt i en lille bolig – skab i stedet et åbent og luftigt space med enkle og stilrene hylder. Disse hyldeknægte fra House Doctor er superenkle og fede. Priser fra kr. 70,-. Find dem her.

 

9. Less is more – en stor loft- eller gulvlampe kan hurtigt snuppe fokus i en lille bolig, så prøv i stedet med minimalistiske pendellamper eller dekorative fatninger som fx denne fine fatning fra Lyngby. Pris: kr. 349,-. Find den her.

 

10. Transparente items skaber en illusion af plads og vidde, så gå efter skåle, vaser mm. i glas. Her kan man også sagtens tilføre lidt farve uden at det virker overdøvende. Globe-vase fra AYTM til kr. 395,-. Brun vase fra Muubs til kr. 420,-. Glasflaske med låg fra House Doctor til kr. 220,-. Glasevase fra Lyngby til kr. 595,-. Brevvægt fra Nynne Rosenvinge til kr. 325,-.

 

 

 

 

 

Foto 4: Trine Holbæk Designs
Foto 5: Skrinetmitt

...
Læs hele indlægget
  • Ib Laursen
  • monograph
  • alfabetdyr
  • lilipinso
  • konnerupogco
  • hagelens
  • chicura
  • yai yai
  • Dansk møbelkunst
  • brigbys
  • gestalten
  • skandinavisk
  • kilner
  • studio circus
  • stoff
  • cooee design
  • kg design
  • luckyboysunday
  • aytm
  • kinfolk
  • Broste copenhagen
  • Lyngby porcelæn
  • meraki
  • felius design
  • by wirth
  • Madam Stoltz
  • Planteplaneter
  • Base212
  • ooh-noo
  • cph studio
  • ferm living
  • raumgestalt
  • black cat
  • plint
  • muubs
  • bomedo
  • bloomingville
  • novoform
  • Izabel Camille
  • Nordal
  • Treats
  • House Doctor
  • Nicholas Vahé
  • SACKit
  • bloomingville mini
  • Sofie Børsting
  • Hagedornhagen
  • Tail handmade
  • Nynne Rosenvinge
  • DAY home
  • a little lovely company
  • Trine Holbæk Designs
  • The Organic Sheep
  • Kristina Dam Studio
  • Koustrup & co.